Bejdseprodukter

Bejdsning er en kemisk proces, som bruges til behandling af industrielle metaller. Det er en meget effektiv metode, som mange virksomheder har stor gavn af. For at opnå den bedste bejdse kan man benytte forskellige bejdseprodukter, som du kan læse yderligt om forneden. 

Ved spørgsmål eller vejledning er du altid velkommen til at kontakte os på +45 75 50 11 00


{{amount}}

/ {{product.UnitTitle}}
{{product.UnitTitle}}
{{product.Title}}

/ {{product.UnitTitle}}
{{product.UnitTitle}}

Bejdsning

  • Hvad er bejdsning?

Bejdsning er en proces, hvor man overfladebehandler et materiale. Bejdsning af metaloverflader anvendes for at frembringe det et tiltalende ydre eller forberede det til belægning med andre metaller som f.eks. emalje. Til processen anvendes forskelligartede væsker, som kaldes bejdser.  

Bejdsebadets temperatur, pH og sammensætning tilpasses den enkelte opgave - I lavtlegerede og ulegerede ståltyper fjernes jernoxider i fortyndet svovlsyre eller saltsyre, mens de mere stabile oxider på superlegeringer og rustfrit stål bejdses i flussyre-saltpersyre blandinger. I en god bejdse er der omkring 5 procent flussyre, 20 procent salpetersyre og 1 procent tenside. Tensiden er et meget effektivt komponent, da den opløser overfladespændingen på eventuelle fedtstoffer, og på den måde modvirker skjold dannelse. 

 

  • Hvor lang tid tager det at bejdse?

Bejdsetiden tager mellem 30 og 120 minutter, alt afhængig af ståltype, bejdse, temperatur samt graden af emnets urenhed. Mængden af bejdsemiddel er ligeledes knyttet til disse parametre, og ligger derfor i et varierende område fra 1/10 til 1/2 kilo per kvadratmeter.

 

  • Sådan kan man behandle svejsesøm

Man kan behandle svejsesøm, ved at påføre bejsepasta med en syrefast pensel. 

Pastamængde er betinget af varmezonens bredde, og udgør mellem 0,6 og 1,2 kilo per 100 meter svejsesøm. Tiden  bejdsepastaen skal sidde på, afhænger af hvilken ståltype som er brugt. 

Er der tale om store emner, kan bejdsen sprayes på. Det sker ved et tryk på omkring 3 - 6 bar. Til formålet benyttes en spraybejdsetype tilsat en rød indikator.

 

Bejdsning er en kemisk kur som virker

Med tilbagevendende respons fra diverse virksomheder tegner der sig et klart mønster i, hvilke fordele og ulemper de har erfaret ved henholdsvis kemiske og mekaniske behandlingsmetoder. Mekaniske metoder som eksempelvis glasblæsning af svejsesøm og slibning af overflader, har en stor ulempe i at forringe stålets bestandighed mod grubetæring og korrosion. Der er en klar holdning om at rustfri ståloverflader, bedst behandles med kemiske metoder. Dette er grund til at denne overfladebehandling af metallet forebygges mod korrosion, og metallet forbedres til belægning af andre metaller.

 

Rustfrit stål kan godt ruste

Hvis man behandler rustfrie ståltyper ukorrekt, er der risiko for, at det kan ruste. Dette kan føre til kvalitetsproblemer. Det er der et eksempel på, da en svømmehal blev nødt til at lukke 5 måneder efter dens åbning, idet at alle konstruktionerne i det rustfrie stål var angrebet af rust. For at undgå eksempler som dette, kan man via en bearbejdningsproces henlægge de egenskaber, som gør stålet modstandsdygtigt. Til dette er det enormt vigtigt at være i besiddelse med den nødvendige ekspertise. Du kan læse mere ved at klikke her

 

Pas på overfladen

Rustfrit stål består af basismaterialet jern (Fe) og legeringsmetaller som oftest er krom, nikkel, titan eller molybdæn. Legeringer forøger stålets evne til at modstå korrosion.
Helt nøjagtigt beror rustfrit ståls gode korrosionsbestandighed på dannelsen af en tynd usynlig beskyttelsesfilm kaldet en oxydhinde. Den består hovedsageligt af legeringsmetallet kromoxid. Hindens tykkelse er i størrelsesordenen 60 til 80 ångstrøm, hvilket svarer til området 0,06 - 0,08 µ. Dvs. ca. 10 x tyndere end et menneskeligt hår. Ved mekanisk bearbejdning f.eks. slibning eller ved termisk bearbejdning som svejsning, beskadiges overfladehinden. Hvis der er tegn på beskadigelse, kommer det til udtryk gennem anløbsfarver eller rustpletter. Symptomerne kan også være forårsaget af urenheder, som er presset ind i overfladen på stålet under formgivningen (valsning eller bukning). Korrekt omgang med det rustfrie stål indebærer derfor fjernelse af overfladeurenhederne samt iagttagelse af forholdsregler til genopretning af oxidhinden.